KULTURPAS og KULTUR-SAMARBEJDE

Kulturpas-ordningen fortsætter

Kulturpasordningen er stille kommet i gang her i efteråret 2015, og der er også aftaler om samarbejde i første halvår af 2016. De tilbud, som findes i de udgivne foldere og prospekter kan skolerne i Køge Kommune træffe samarbejdsaftaler om. Der er søgt og modtaget puljemidler til nogle af tilbudene. Andre af tilbudene er gratis at gennemføre.

Kulturelt Samråd håber, at Kulturpas-ordningen vil tiltale flere skoler efterhånden som den nye skoleordning bliver fuldt implementeret. 

KULTURPAS - projektbeskrivelse

- og "Den Åbne Skole"

 

Projekt ”Kulturpas” finder sted i forbindelse med den nye folkeskole-reform.

Projektet er støttet af Kulturelle Samråd i Danmark, som i øvrigt samarbejder med fem europæiske lande om et EU-støttet pilotprojekt om børn, kultur og foreninger.

Lad os vise den nye generation, hvilken værdi, der ligger i forenings-livet, og hvad vore foreninger kan, f.eks. i samarbejde med skolerne.

 

FORORD:

I forbindelse med Fælles- og Kulturforvaltningen Køge Kommunes opfordring til foreningerne om at lave samarbejdsprojekter til ”den åbne skole”, formulerede Kulturelt Samråd Køge nogle ideer til en Kulturpas-ordning. Den går ud på:

Kulturelt Samråd Køge forestiller sig en ordning, hvor lærere/skolebørn/-skoleklasser kan tilmelde sig de kulturelle foreningers aktiviteter på udvalgte dage. Det vil dreje sig om specielle aktiviteter, der er tilpasset skolebørn i bestemte aldersgrupper. Nogle foreninger har måske endda mulighed for at tilbyde aktiviteter for flere klassetrin.

Aktiviteterne kan foregå på skolerne eller på steder udvalgt af foreningerne og lærerne.

Aktiviteterne tager udgangspunkt i de pågældende foreningers kompetenceområder, eller emner, de har en særlige forudsætninger i.

For at tilskynde skolerne eller særlige faglærere til at bruge Kulturpas-ordningen forestiller Kulturelt Samråd Køge sig, at der kan være indlagt en konkurrence i deltagelsen, hvor en klasse eller enkelte børn kan vinde en præmie. Der kan være såvel kvantitative som kvalitative elementer i konkurrencen.

Kulturpas-ordningen skal løbe over en sæson/skoleår, og kan gentages, selvfølgelig rettet for skønhedsfejl og tilpasset de børn/klasser, man synes forløb passede bedst.

 

 

FORMÅL OG IDEE:

En af kulturpas-projektets ideer er, at give børn, der normalt ikke er brugere af det kulturelle foreningsliv, bedre adgang til kultur og kunst med henblik på at skabe det gode liv for dem i et aktivt inkluderende miljø. En anden af projektets ideer er, at foreningerne får udvidet deres aktiviteter og skabt interesse for og i en bredere målgruppe. Hermed bidrages til at sikre kulturel bæredygtighed: borgere hjælper borgere og skaber lige vilkår for alle.  

 

 

DE FRIVILLIGE BAG PROJEKTET:

De frivillige fra Kulturelt Samråds medlemsforeninger vil i projektet fungere som mentorer eller guider ved at indføre eller hjælpe børnene til at deltage i de lokale foreningsaktiviteter.

Kulturaktiviteterne kan omfatte tilbud såsom film, teatre, museer, koncerter, kunstudstillinger, præsentation af særlige emner, hjælpe med korsang/sang og optræden, fortælle om vores geologisk og historiske fortid med rigtige eksempler, fortælle om vore gamle møller og hvordan man arbejdede, give en indføring i folkedans og folkemusik, fortælle om diverse hjælpearbejde og hvorfor, o.s.v. Der er så mange muligheder for at komme ud til børn og unge, og give dem et kvalificeret bud på livet, som det jo i bund og grund handler om.

De foreningsfrivillige koordinerer, arrangerer, formidler, skaber rammer m.v. for kultur, kunst foreningsliv og foreningsdemokrati m.m.m. Lad os nu vise, at vi kan.

 

 

UNDERVISNING AF KULTURGUIDERNE:

For at få de nødvendige kompetencer, så det svarer til skolernes forventning og deres læringsmål, vil der blive tilbudt kursus til de frivillige. Emner til indhold af kursus er:

-         Introduktion til arbejdet med børn

-         Introduktion og kontakt til børn og lærere

-         Kursus i bredden af emnerne/aktiviteterne og introduktion til/om                                     foreningsdemokratiet

-         Feedback til de øvrige involverede

Der fås støtte til dette kursus.

 

 

MÅLSÆTNINGER OG FORVENTEDE EFFEKTER:

-         Dannelse af mentorgrupper og erfaring hermed

-         Inddragelse af det frivillige foreningsliv i løsningen af væsentlige kulturelle opgaver

-         Flere børns (og forældres) deltagelse i kultur-/kunstlivet og flere aktive i det                       kulturelle foreningsliv

-         Indsamling af viden til brug for andre

-         Udarbejdelse af håndbog

-         Styrket identitet og selvværd for børnene

-         Kulturel bæredygtighed og større sammenhængskraft, forpligtende fællesskaber og               medansvar m.m.

-         Styrket borgerindflydelse og nærdemokrati

-         Styrket mental sundhed for børnene

-         Rekruttering af flere kulturelt frivillige 

-         Flere uddannede mentorer

-         Øget lokalt samarbejde med skolerne.  

 

 

OVERORDNET AKTIVITETSPLAN

-         Indledende møde med medlemsforeningerne og med interesserede skoler/lærere                 (foråret 2014)

-         Formulering af delprojekter i samarbejde (forår, sommer 2014)

-         Rekruttering af frivillige (forår, sommer 2014)

-         Kontakt til og indledende møder med samarbejdspartnerne

-         Kursus for de frivillige (sommer 2014)

-         Arrangementerne sættes i gang (efterår 2014)

-         Opsamling på erfaringerne (efterår 2014)

-         Udarbejdelse af projektrapport (efterår 2014, senest december)

 

 

PROJEKT-PARTNERE:

Opstart af og koordination med projektet sker i samarbejde med

-         Kulturelle Samråd i Danmark (landssekretariatet)

-         Fælles- og Kulturforvaltningen, Køge Kommune

-         Kulturelt Samråd Køge

-         Frivillige fra foreningerne

-         Skolerne og interesserede lærere

-         Eventuelt sponsorer

 

 

HVORDAN KOMMER VI I GANG?

Allerførste trin på vejen er en forhåndstilmelding fra jer/interesserede foreninger. Giv venligst et svar hurtigt. Jeg vil kontakte hver enkelt, som vil overveje deltagelse, og vil gerne bistå med at forklare og udvikle projektet for hver forening.

Kulturelt Samråd Køge vil allerede i denne uge begynde at kontakter skoleledere og lærere, for at få et skole-blik på projektet og tidsplanen.

 

 

Venlig hilsen

 

Kulturelt Samråd Køge

2014.04.28.MGP

Kulturnisteriets deltagelse i "Den åbne Skole"

16-06-2014
Marianne Jelveds Strategiplan
Et uddrag af planen lægges på hjemmesiden såsnart min Officepakke virker igen. Microsoft har nogle vanskeligheder med opdateringen af Windows, der ikke kan lide min opsætning af pc´en.
mvh
MGP

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.05 | 02:53

Hej Mogens
Jeg er blevet i tvivl om hvor mange vi har tilmeldt til Foreningersdag fra AktivVirken- vi bliver 3

Vh Nina Frahm

...
14.06 | 19:02

Ville det ikke være en god ide med en nyhedsmail til dem som er interesseret?

...
01.06 | 12:57

Jeg fortsætter lige.
Desværre havde vi ikke mulighed for at møde op til info.aften. - Derfor denne henvendelse

...
01.06 | 12:54

Hej.
Vedrørende foreningernes dag, den 14. juni, hvor vi er tilmeldt, vil vi godt lige høre, hvornår vi må "stille op" og hvor meget plads vi får?
MVH

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE